Tankerne flyver rundt gennem mit hoved lige nu. Det er som om, at intet gider sætte sig fast. At læse den samme sætning igen og igen, fordi tankerne er et helt andet sted end hjemme foran computeren, hvor de egentligt burde være. Tankerne flyver rundt og studser over den fantastiske weekend, jeg lige har haft. Den dejlige ro og familiehygge, weekenden har været præget af med søde film og gode snakke, men samtidig også fest, farver og knald på med de dejligste mennesker. Tankerne er alle andre steder end ved lektierne. Lektierne, der i mellemtiden bare hober og hober sig op - i høje bunker. De venter bare på at blive lavet. Tingene venter på at blive løst. Men hvordan er det let, når hjernen ikke samarbejder og det eneste, man har lyst til lige nu, er at lave en varm kop kakao, hoppe ned under dynen og sætte en god film på? Dilemma. Jeg kan ikke rigtig samle mig om at få øvet de kinesiske tegn, jeg skal kunne til imorgen. Det er som om, at tegnene flyver rundt mellem hinanden, og ikke rigtig gider at sætte sig fast i mit hoved. Hvis man tænker tilbage på barndommen, hvor man så gummi-tarzan, hvor han i skolen før han blev en stor og stærk dreng, ikke kunne noget som helst. Han kom endelig i skole, men hvad nyttede det? Bogstaverne fløj rundt mellem hinanden som små myrer, der var ved at bygge en myretue. Fuldstændig kaos. Det minder dette her mig om. Men. Det handler om at blive og kæmpe. Ikke stikke halen mellem benene og pakke det hele sammen, - selvom man somme tider ikke har lyst til andet. Bare slå bøgerne sammen og smide dem i brændeovnen, pakke en kuffert og rejse sydpå. Glemme alt omkring herhjemme om gymnasiet, lektier, afleveringer, der aldrig kommer en ende på. Nogle gange vil det være rart at kunne sætte et punktum, og bare sige, at det var det. Men sådan er det ikke altid.
Kaffen er tanket, bøgerne ligger parat, computeren er tændt og jeg er klar til at gå i gang og få banket de tegn ind i knolden, så der imorgen ikke er noget at frygte. Just do it.