Så er det alligevel ved at være et stykke tid siden sidst. Wow, hvor er der bare sket meget i April, i hvert fald i min lille verden. Jeg følte at de første par uger sneglede sig afsted med en uge med AT og ellers lange dage, hvor jeg ikke kunne koncentrere mig om andet end den køreprøve, som jeg vidste, var lige foran næsen på mig. April har budt på mange spændende oplevelser. Jeg var i Skagen med min mor og søstre, som jeg har skrevet om tidligere i et indlæg. Det var utrolig hyggeligt!
Ellers har jeg forberedt min 18 års fødselsdag, som var den 21. april. Hele familien skulle komme til stor middag, så der skulle forberedes masser af lækker mad - og det blev der! Det var så underligt at vågne op om søndagen og vide, at man for det første skal skrive 18 i stedet for 17, men også vide, at nu bliver man betragtet som en voksen. Alt det ansvar, der hører til det at være fyldt 18 år. Det var en fed følelse! Dagen gik med ren hygge med familien, hvor vi spiste en masse god mad, jeg gik nogle lækre gaver og ellers skete der ikke det vilde. Jeg havde ugen op til gået med de vildeste sommerfugle i min mave, da der dagen efter min fødselsdag ventede den forfærdelige køreprøve, hvilket jeg troede, det ville være.
Mandag morgen sad nerverne helt uden på tøjet af mig. Der røg ikke så meget som en skefuld morgenmad indenbords. Den køreprøve var ved at tage livet af mig. Min mor kørte mig indtil stationen, hvor min kørelærer skulle komme. Han var selvfølgelig forsinket, men det gik, det gik. Vi tog det stille og roligt, køreturen gik fint. Så kørte vi op mod biografen, hvor jeg så vidste, at det var ved at være tid. Den køresagkyndige kunne komme hvert øjeblik, det skulle være. Jeg forberedte mig lige mentalt og talte til ti(mindst 117 gange.....). Den køresagkyndige kom endelig, vi gennemgik papirene, han stillede mig spørgsmål, jeg besvarede og kludrede selvfølgelig i det, så han rynkede på næsen. Jeg tænkte, at det hele var ude med mig, men på en eller anden måde fik jeg mig banet frem til svaret, hvor der rynken i hans pande forsvandt. Pyha.... Vi trillede afsted og jeg følte, at det gik rigtig godt, men hvor var det bare de længste 25 minutter af mit liv. Mens jeg kørte kiggede jeg hvert 2 minut hen på uret, for at se hvornår jeg mon var færdig, så vi kunne køre tilbage mod biografen, jeg kunne få mit kørekort, køre hjem og aldrig se ham igen. Men nej, nej. Sådan var planen overhovedet ikke. Tiden sneglede sig afsted, og jeg sad og blev mere og mere irriteret på klokken. Da de 25 minutter var gået kørte vi tilbage(YES), jeg parkerede og så fortalte han mig hvad jeg havde gjort forkert. Jeg blev selvfølgelig rød i hovedet - ofc, da jeg havde lavet den fejl, at jeg var kørt forbi en bil, der var ved at parallelparkere, så jeg spærrede for ham. Jamen fint nok. Der kunne jeg nok lige skyde mig selv. Jeg troede virkelig - igen, at det var ude med mig. Men så pludselig, som en dråbe fra en skyfri himmel sagde han: "TILLYKKE!". Wuhuuu, jaaaa! Jeg var over ud lykkelig. Jeg spurgte ham endda, om det var rigtigt. Der kiggede han lidt mærkeligt på mig. Han tænkte sikkert: "kæft en idiot. Hun skulle da aldrig have haft det kort". Nå, men hvad ved jeg? Jeg har fået mit kørekort, og er såååå glad for det. Eller, jeg har fået en lap halvkrøllet papir, hvor der står mit navn og "midlertidigt kørekort" på. Jeg modtager det rigtige kørekort inden for et par uger, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til!
Men der var ikke kun én stor begivenhed i April. Jeg havde nemlig, som tidligere beskrevet i et indlæg, haft planer, om at holde stor 18 års fødselsdag sammen med en veninde fra klassen, og denne fest blev afholdt den 27. april, hvilket var i lørdags. Det var en kanongod aften, men grundet manglende billeder fra Dj'en venter jeg med at beskrive denne succesfulde aften! (Efter min mening var den meget succesfuld!) Så hold jer opdateret, da der inden længe vil være endnu et indlæg til jer med masser af forhåbentligt supersjove billeder med en masse søde og fulde mennesker på.
I kan lige få ét enkelt billede her, som en lille appetitvækker ;-) Det er af mig og min veninde Kristina - no surprise.
//Emilie Abildtrup
