Nogle af jer undrer jer nok lidt over overskriften i dette indlæg, men det er der en simpel grund til. Jeg har nemlig fra i onsdags af været frivillig hjælper i et cirkus kaldet Cirkus Summarum som DR i samarbejde med Muskelsvindsfonden har fået op at stå. Jeg tog afsted med min veninde Cecilie TIDLIGT onsdag morgen. Klokken var 5, da vi forlod indkørslen. Klokken 8 stod vi på Tangkrogen i Århus, og var klar. Der var en masse andre frivillige og vi faldt hurtigt i snak med et par piger på vores egen alder. Vi piger skulle stå i popcorn-boden, og vi fik at vide, at vi havde masser af pauser og det egentligt ikke krævede så meget at stå i popcorn-bod. - MEN! Sådan var det slet ikke. Vi havde næsten ingen pauser, da der skulle poppes 35 store affaldsposer popcorn til hver eneste forestilling, og der var to forestillinger den dag. Men vi havde det hylende morsomt, og det hele blev gjort til en leg. Jeg skulle rigtigt have været der til søndag, hvor cirkusset havde deres sidste forestilling, men pga. sygdom måtte jeg tage hjem. Det var meget ærgerligt, men jeg er helt klart på igen næste år, da det var nogle af de sjoveste - og ikke mindst hårde dage, jeg har prøvet! Og så er det heller ikke hver eneste dag, man får lov til at arbejde i et cirkus og komme om bagved. Haha! ;o)
I morgen begynder jeg i 2.g på gymnasiet, så det bliver spændende at starte og se alle fra klassen igen efter en lang og dejlig sommerferie!
Her er lige et par billeder fra Cirkus Summarum-ugen:
![]() |
Mig, Hr. Skæg fra Ramasjang og min veninde Cecilie |
![]() |
Hele Cirkus Summarum-holdet.TAK FOR I ÅR! ;o)Knus |