Kære søde læsere
Jeg beklager - igen, igen - at der har været lidt stille her på bloggen, men jeg har som sagt været på sprogrejse i England i 3 uger, og jeg kom hjem i lørdags totalt udmattet efter en lang rejsedag med bus i 5 timer og så en flyvetur. Det er ved at være længe siden, jeg har skrevet et langt indlæg, så det har jeg besluttet mig for at skrive nu. Jeg ved godt, at klokken er midt om natten, men jeg kan ikke sove, og så tænkte jeg: hvad fanden, det er sommerferie... But here it goes
Fredag den 29. juni fik jeg omsider lukket min kuffert ved at have hoppet ovenpå den, for at alt kunne være deri. Jeg fik sagt farvel til min far og lillesøstre, og så tog min mor og jeg ellers til Billund Lufthavn. Vi skulle flyve til Stansted ved 7 tiden, og vi var meget spændte. I tænker måske nu hvad min mor laver med mig, når det egentligt kun er mig, der skal på sprogrejse, men det skal jeg sige jer; vi skulle nemlig tilbringe et par dage sammen i London inden jeg skulle videre til Brighton. Vi var først på vores hotel i London ved midnatstid, og jeg var såååå træt og udmattet. Jeg duer ikke til det med at rejse. Det tapper mig for energi. Well, lørdag gik med shopping, shopping og endnu mere shopping på Oxford Street and so on. Vi var også i Harrod's - det store og ikke mindst DYRE shoppingcenter i London, hvor jeg selvfølgelig ikke købte noget, da jeg ikke ejer flere millioner.... Desværre :'(. Om søndagen tog vi toget til Brighton, hvor min mor ville følge mig ud til min værtsfamilie, lige for at sige hej og farvel igen. Jeg var meget nervøs og ikke mindst spændt på at møde dem. Jeg skulle trods alt bo hos dem i 3 uger. Men de viste sig at være rigtig søde. Det var en mor og hendes to søde børn på henholdsvis 7 og 10 år. Senere på aftenen kom min roommate. Hun var fra Spanien og kunne knapt nok snakke engelsk, så det var lidt svært for mig at kommunikere med hende, men sådan var det jo.. Den næste dag skulle vi møde i skole klokken 8.30. Det var introdag, og vi var i alt omkring 300 nye sprogstuderende. Vi fik en hel masse instrukser og informationer, som jeg glemte lige efter de var blevet fortalt. But that's just me..Vi tog bussen rundt i Brighton, og jeg fandt ud af, at Brighton er en meget stor og travl by. Jeg siger dig - der er busser og mennesker overalt HELE TIDEN. Dag - nat, no matter what. Det savner jeg lidt.. Nå men, den første dag var vi nogle stykker nede på stranden, i shoppingcenteret, på den berømte Brighton Pier(hvilket er en slags mole, der går ud i vandet, hvorpå der er restauranter, barer, spilleautomater, tivoli og mange andre ting og sager - meget hyggeligt i øvrigt) osv.
De næste par dage gik med at lære folk at kende. Jeg blev hurtigt gode venner med en pige fra Frankrig, en pige fra Brasilien, nogle stykker fra Tjekkiet og så nogle stykker fra Danmark, som jeg i øvrigt havde skrevet lidt med hjemmefra via. Facebook.
Ugerne gik alt for stærkt. Det var helt vanvittigt. Dagene gik med skole, hænge ud.. og ja, det var det. En del aftener sad vi bare et sted inde i byen og snakkede og hang ud. Så tog vi på stranden, så tog vi på the Brighton Pier. Det hele var bare så afslappet og folk var bare sig selv. Det var helt fantastisk. Det er det, jeg savner meget. Uanset hvor man kiggede hen i Brighton, kunne man altid få øje på sære typer. Der var en morgen, hvor jeg sad i bussen på vej til skole. Bussen var stort set fyldt op, og så træder der en ældre fordrukken mand ind af døren. Han sætter sig et par sæder væk fra mig, putter hans øretelefoner i ørerne og sidder bare og rocker lidt med. Lige pludselig udbryder han "oooh baby, baby", og så begynder han ellers at skråle med på den sang, han sad og hørte. Jeg fik øjenkontakt med et par folk, der sikkert tænkte det samme som mig. Men hvor var det bare fedt! Så fedt at møde sære typer. Det lyder nok meget underligt, men jeg elsker det.
Et par aftener var vi omkring 10-12 stykker, der gik ind i et supermarked og købte os noget alkohol, og derefter tog vi på stranden. Vejret var helt forfærdeligt. Det stod ned i stænger, men vi var ligeglade. Vi sad nemlig under et tag og drak os fulde. Fuldstændig fantastisk. Jeg har lavet så mange sjove ting i Brighton med mennesker, som jeg knapt nok kender. Det er helt utroligt hvor tæt man egentligt kommer på folk på så kort tid. Jeg kom til at snakke ufattelig godt med en fra Danmark, og vi snakkede om, hvor underligt det egentligt er. Herhjemme i Danmark ville man aldrig være så åben og bare snakke med folk, som vi gjorde der. Det betaler sig virkelig at være åben og udadvendt.
Jeg havde virkelig ikke regnet med, at jeg ville knytte så stærke venskaber, som jeg gjorde i bare de 3 uger. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, da jeg skulle sige farvel. Jeg vidste, at jeg nok ikke kommer til at se mange af dem igen i fremtiden. Hvad skulle jeg egentligt sige til dem? "Good luck in the future", "See you or well. I don't know". Det var utrolig hårdt. Hårdere end jeg lige havde forestillet mig. Jeg vidste, at jeg nok kommer til at se nogle af dem fra Danmark, men hvad med menneskerne fra Spanien, Brasilien, Frankrig, Polen, Tjekkiet, Østrig og så videre? Well, we'll keep in touch on Facebook, right? Yeah, definitely!
Det har været nogle af de bedste uger i hele mit liv. Jeg har lært så meget - både fagligt, men også om mig selv. Jeg er blevet stærkere. Det er utroligt hvad sådan en tur kan gøre ved en. Jeg anbefaler klart at tage på sprogrejse. Det er det hele værd. Du lærer så meget - både fagligt som sagt, men også om dig selv. Sprogrejse er noget du ikke skal gå glip af. Du får venner for livet. Tro mig - der er nogle stykker, som jeg aldrig nogensinde vil give slip på. Jeg tror, at grunden til at man knytter så gode venskaber, er fordi at de er i samme situation som en selv. Man er helt alene i et andet land. Man har ikke andet end hinanden, og så får man det til at fungere på den måde. Jeg har snakket med de fantastiske mennesker, jeg har mødt om ting, jeg først fortalte mine venner og veninder herhjemme i Danmark efter et godt stykke tid. Og jeg tror simpelthen det er fordi, at man hele tiden er så tæt på hinanden. Det er helt ubeskriveligt. Friendships last forever.
Tusinde tak alle sammen. I var fantastiske.
Thanks for reading! Peace out.
//Emilie Abildtrup
