Devote yourself to an idea. Go make it happen. Struggle on it. Overcome your fears. Smile. Don't you forget: this is your dream.

29. januar 2012

Aftenens tanker

Her det sidste stykke tid har jeg spekuleret lidt over hvad en god veninde egentligt er? Er der en, der kan svare mig på det? Jeg er blevet lidt i tvivl på det sidste.

Er en god veninde hende, man altid kan fjolle rundt med. Se det sjove i alting. Aldrig snakke alvorligt - kun gøre grin med ting og andre personer, og dermed have et venskab på dén måde?

Er en god veninde hende, man kan have de dybe og seriøse samtaler med, altid kan regne med, men så snart man er sammen med andre, bliver hun en helt anden og slet ikke til at genkende?

Eller er en god veninde hende, man føler at man kan fortælle de dybeste hemmeligheder til, men alligevel er en smule usikker på, om hun nu kan finde på at fortælle det videre?

Hvad er en god veninde? 

I ugeblade, på nettet, på Facebook, jamen alle steder - kan man tage tests hvorpå man finder ud af, om man er en god veninde og om man passer sammen med sin veninde. Inde på Storynet.dk er der 10 punkter man skal kunne leve op til, og så er man gode veninder. De kommer her:

1. I har det supersjovt sammen.
2. I holder af hinanden og vil hinanden det bedste.
3. I hjælper hinanden, når en af jer har det svært.
4. I ved, at I kan stole på hinanden.
5. I kan altid spørge hinanden til råds, og I giver ærlige svar - også om  de ting, der gør lidt ondt.
6. I kunne aldrig finde på at bagtale hinanden.
7. I hjælper hinanden, når en af jer har brug for det.
8. I er ikke misundelige eller jaloux på hinanden.
9. I fortæller aldrig hinandens hemmeligheder videre.
10. I tvinger aldrig hinanden til at gøre noget, den anden ikke har lyst til.

Men findes den perfekte veninde? Jeg tror ikke på, at ét venindepar kan leve op til de 10  punkter her.
I løbet af mit liv, har jeg haft rigtig mange gode veninder. Og de har været fantastiske på hver deres måde. Den ene var god til det med at lytte og give gode råd. Den anden var god at feste med. Den tredje kunne jeg være mig selv med, osv. Men ikke ved bare én af veninderne, har vi kunnet leve op til de 10 punkter, og så  har vi måske oven i købet været 'bedste veninder'. Jeg tror på, at de fleste af punkterne er lette at 'leve op til', men altså. Piger ér piger. ALLE har bagtalt sin veninde før eller siden. Det kan alle relatere til. Dér har man allerede 'brudt' et af punkterne, og hvad så nu? Er man nu ikke gode veninder fordi man har bagtalt veninden lidt eller ikke lige været der for hende, da hendes guldfisk døde?

Har jeg ret, eller hvad er jeres mening omkring dette?

Jeg vil dog lige pointere, at indslaget ikke er myntet på nogen speciel. No bad feelings 'bout that.

- Emilie 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar